På opdagelsesrejse i virkeligheden

Career education; store arbejdspladser, som afsæt for en bred vifte af karrierelæring; opdagelsesrejser fra råmateriale til salgsdisken. Ideerne var mange og humøret højt, da tre UU centre, brancheorganisationer, virksomheder og erhvervsuddannelser mødtes til Kick off dag for projekt Unge i praksis – Øst.

Med afsat i et fælles mindset i career education, skarpt leveret af Randi Boelskifte Skovhus fra VIA University College, mødtes aktørerne i tre lokale projekter under Unge i praksis til kick off møde i Nordea-fondens smukke bygninger i Heering Gård på Christianshavn, for at udvikle på projektets centrale aktiviteter.

’Career education handler om at give indsigt i, erfaring med og refleksioner over uddannelsernes og arbejdets verden, i normer og værdier og i mulige liv. På den måde skabes det gode grundlag for valg. Career education skal udvide horisonten, verdensbilledet og udfordre vores opfattelser af muligt/umuligt’

Sagde Randi Skovhus, der hermed lagde grundlaget for udviklingsarbejdet i de lokale projekter, hvor både vejlederes, uddannelsesinstitutioners, virksomheders såvel som unges og forældres fokus skal flyttes fra uddannelsesvalget til nysgerrighed på virkeligheden og de muligheder, der findes.

Randis forskning viser nemlig, at et for stort valgfokus synes at lukke ned for nysgerrighed og udforskning af forskellige uddannelser, jobs, veje at gå – frem for at åbne.

Dagen stod på udvikling af det sammenhængende vejledningsforløb med indbygget brobygning på en erhvervsuddannelse og erhvervspraktik for dygtige, uddannelsesmotiverede unge i 7. klasse, der over de næste tre år får mulighed for at se, høre og mærke det faglærte arbejdsliv og udvide deres perspektiver på arbejde og uddannelse.

I de lokale projekter blev der arbejdet med hvordan der konkret skabes en sammenhæng mellem den kollektive vejledning, brobygning og erhvervspraktikken så det bedst muligt understøtter nysgerrighed, refleksion, udforskning og interesse for at få nye erfaringer ift. uddannelse, arbejde, sig selv, andre mv.


Nyheder

18-08-2021

Med Unge i praksis er Slagelse Kommune igen suverænt Danmarks stærkeste!

Artikel er fra https://dit-slagelse.dk/ Med Unge i praksis er Slagelse Kommune igen suverænt Danmarks stærkeste! Opbakningen er ikke til at tage fejl af, når 40 lokale virksomheder byder unge fra 7 af kommunens folkeskolers 8. årgang velkommen. Det sker når 351 unge efter to dages intro på erhvervsuddannelserne i Slagelse tager direkte i tre dages praktik hos en lokal virksomhed.


18-08-2021

Artikel i Roskilde Avis: Når elever møder arbejdsmarkedet

83 elever på Trekronerskolens 7. årgang har prøvet kræfter med har prøvet kræfter med arbejdsmarkedet i prjekt Unge i Praksis


09-06-2021

7. årgang på Trekroner Skole mødte arbejdsmarkedet

Uge 20 og 21 var en anderledes uge for eleverne på 7. årgang på Trekroner skole. De deltog nemlig i projektet Unge i praksis. Unge i Praksis består af tre dele: Introduktion ved Uddannelsesvejledningen i Roskilde, brobygning til erhvervsuddannelserne og to dage i lokal virksomhedspraktik.


Læs flere nyheder