I lære på Michelin Restaurant – og høstansvarlig

Kevin Kroløkkes vej til kokkefaget har ikke været snorlige. Han gennemførte med nød og næppe en HF, og i fem år gik han med en konstant følelse af, at han manglede at finde sin plads. Og det var ikke fordi, Kevin manglede ambitioner. Han var bare i tvivl om, hvordan de skulle forløses i et job.

Kevin får snart sit svendebrev og har været i lære på Relæ, der er en økologisk Michelin Restaurant. Og siden juni har han også været høstansvarlig på restaurantens gård ”Farm of Ideas.” Hør Kevins historie i denne episode, hvor han er i studiet med uu-vejleder Karina Meinecke. Og del meget gerne historien med en, som snart skal vælge uddannelse.

Lyt til podcast


Nyheder

14-01-2021

Unge i praksis forlænges til udgangen af 2022

Corona-nedlukningen i 2020 bevirkede, at forløb for 838 unge måtte aflyses, men 7. klasserne i de fem deltagende kommuner kommer ikke til at gå glip af at opleve det faglærte arbejdsliv på egen krop. Nordea-fonden har op til jul godkend,t at Unge i praksis kan fortsætte til udgangen af 2022.



18-08-2020

339 unge lokale skal prøve fag på egen krop

Fokus på uddannelse og ikke mindst fokus på erhvervsuddannelser er i top for tiden. Og nu får 339 ottendeklasseelever fra syv folkeskoler i Slagelse Kommune en særlig chance for nærmest at føle fagligheden i praksis.