Er du i tvivl, er du ikke alene

Hvornår er det ok at springe fra en uddannelse? Og skal man absolut lægge planer og have styr på det hele i stedet for at afprøve muligheder, der opstår?

I denne episode skal du møde fire unge, der deler deres personlige historier for at inspirere andre unge – og især dem som skal til at vælge ungdomsuddannelse.
Nicklas, Anna, Kevin og Kathrine er i studiet med uddannelsesvejleder Karina Meinecke til en snak om deres tanker om uddannelse – og hvordan de fandt ud af, at det lige var det, de skulle. Kathrine ville egentlig være politibetjent, men var ikke høj nok. Nicklas ville være bankmand, og nu er han ved at uddanne sig til industritekniker. Kevin drømmer om at blive høstansvarlig på en gård, når han er udlært kok fra en Michelin-restaurant. Anna, som egentlig ville have været filmfotograf, læser til bygningskonstruktør og er meget optaget af bæredygtigt byggeri.

Du kan finde andre episoder af Samtaler om Uddannelse her på siden eller i din yndlings podcast-player.

Lyt til podcast


Nyheder

14-01-2021
Unge i praksis forlænges til udgangen af 2022

Corona-nedlukningen i 2020 bevirkede, at forløb for 838 unge måtte aflyses, men 7. klasserne i de fem deltagende kommuner kommer ikke til at gå glip af at opleve det faglærte arbejdsliv på egen krop. Nordea-fonden har op til jul godkend,t at Unge i praksis kan fortsætte til udgangen af 2022.



18-08-2020
339 unge lokale skal prøve fag på egen krop

Fokus på uddannelse og ikke mindst fokus på erhvervsuddannelser er i top for tiden. Og nu får 339 ottendeklasseelever fra syv folkeskoler i Slagelse Kommune en særlig chance for nærmest at føle fagligheden i praksis.